TV2s chef-meteorolog går klimaskeptikernes ærinde

Det har stor betydning, at såvel kendisser som videnskabsfolk udviser bekymring for den klimakrise, verdenssamfundet står konfronteret overfor. Er man tilmed ansat på en public service kanal, der i sin fundats har en selvskreven pligt til at oplyse sagligt om emner, der har betydning for nationens sikkerhed og samfundets fremtid, bliver dette ansvar ikke mindre. Dér faldt kæden lige af for en central TV2-medarbejder i december 2013.

kendisser

I et BT-portrætinterview den 23. december lægger TV2-meteorolog Peter Tanev ud med at referere til en tilsyneladende stor enighed, om at klimaet bliver varmere og dermed også fører til voldsommere vejr. Han nævner, at 90 procent af videnskabsfolkene er enige om klimaforandringerne. Men han understreger samtidig, at der ikke er noget der er givet, og så tilføjer han, at han ‘som videnskabsmand’ vil holde øje med de sidste 10 procent.

Artiklens budskab var klart: Videnskaben er uenig.

Peter Tanevs statistik med de 10 procent stemmer bestemt ikke med de undersøgelser, der har været offentliggjort om dette emne. Internationale undersøgelser viser, at tallet er omkring de 97 procent. Der er ikke lavet nogen danske undersøgelser, men findes der mon overhovedet en eneste klimaforsker eller meteorolog i Danmark, som er i tvivl – udover denne omtalte TV2-meteorolog?

At fastholde en påstand som at “klimaeksperter stadig er i tvivl” gør det legalt for avisens læsere ikke at tage ansvar eller forholde sig til emnet. “Eksperterne må jo vide, hvad de taler om – og så længe der er usikkerhed…”


Det fortsatte røgslør
Det er uforståeligt, at en fagmand – og kendis – på en public service kanal vil gå ind i en så væsentlig debat blot for at markedsføre et uldent standpunkt, der kun skaber apati og udsætter livsvigtige dispositioner.

Det kræver mod at stå op for sin sag – især når det er en alvorlig og ubehagelig en af slagsen. Det mod besidder Tanev ikke.

Kun to måneder efter offentliggørelsen af den hidtil mest omfattende videnskabelige rapport om klimaet nogensinde – udgivet af FNs klimapanel og fyldt med advarsler om, at vi i øjeblikket har kurs direkte mod en global katastrofe – kaster Tanev et røgslør hen over klimasagen. Det er ubegribeligt og ansvarsløst.

Autoriteter, der kun demonstrerer ulyst til at tage stilling, står i vejen for en saglig debat. Postulatet om 10 procents tvivlere er et ‘argument’, der kan stoppe en konstruktiv fordybelse i emnet. Med henvisning til Peter Tanev har danskerne nu atter engang fået genopfrisket den tvivl, som Bjørn Lomborg og inkompetente politikere har været flittige til at udbrede om dette emne.

Eksperter kan lade ansvarsbevidste, foruroligede borgere i stikken, fordi de gemmer sig under gulvtæppet. Når der fortælles om 400 PPM og 2-graders-problematikken, kan enhver bare  trække på skulderen og henvise til at ‘autoriteterne er i tvivl’ – og at der derfor ikke er nogen grund til at skride til handling.


FN kalder til drastisk handling
Modsat har FNs generealsekretær Ban Ki-Moon adskillige gange påpeget nationernes, politikernes og erhvervsledernes ansvar. Senest i en linkedin-blogpost om “store ideer”, hvori han fortæller om den løsnings-orienterede klimakonference, hvortil han vil invitere verdens ledere til i september 2014, og hvor han blandt andet skriver: “Fremtidens generationer vil dømme os for vores handling på dette felt. I 2014 har vi chancen for at træde over på den rigtige side af historien. Lad os tage den.”

Da dronningen holdt tale ved den sydkoreanske præsidents besøg blev der faktisk lagt rigtig meget vægt på klimaspørgsmålet – måske på grund af det dansk-koreanske grønne cleantech samarbejde. Det gav signaler om, at Kongehuset er på vej til at italesætte problemet, ligesom eksempelvis britiske Prins Charles har gjort det i mange år.

“If a doctor sees a child with a fever, he can’t wait for [endless] tests. He has to act on what is there. The risk of delay is so enormous that we can’t wait until we are absolutely sure the patient is dying.”
Prince Charles, maj 2013


Vil vi mon høre Dronningen i sin nytårstale hive emnet ud af ærmet og sige: ‘Nu må vi se at tage os sammen!’?


Belært af historien
Energiselskaber har brugt årtier på velkoordinerede kampagner for at vildlede og bedrage. De har omhyggeligt sået frø af tvivl ind i samtalen. Det er samme drejebog, som kom til udtryk dengang tobaksselskaberne hårdnakket fastholdt tvivlen om, hvorvidt cigaretrygning kunne være årsagen til kræft eller ej. I dag vil alle betegne denne handling som ufattelig kynisk.

Om TV2-meteorolog Tanev er ude i er en velovervejet mission eller det er en uovervejet uvilje mod at tage stilling, kunne han passende selv gøre rede for i al offentlighed – kommentarfeltet er eksempelvis åbent nedenfor på denne side. Men uanset om det er bevidst eller ubevidst, bør han gøre sig klart, at han med den form for udtalelser gør sig til redskab for interesser, der ønsker at bremse eller udskyde de handlinger, der er brug for, hvis de globale klimaudfordringer skal imødegås.

Et noget anderledes scenarie udspillede sig i 1970erne, da samfundets indstilling til Vietnamkrigen vendte 180 grader. Her var det ikke kun analyser og reportager fra Vietnam, der skabte et skred i holdningerne, men også at et stort antal kendisser tog stilling til problemerne – og gav udtryk for det i medierne.

At turde træde i karakter er en individuel beslutning. Ikke at gøre det er også en beslutning.




Filmproducent Bjørn Tving Stauning, Frederikssund Klimaforening
Forsker Thomas Meinert Larsen, Klimabevægelsen
Journalist Mik Aidt, Klimabevægelsen og Forældre for Klimatryghed




Mere om samme emne

“The evidence simply does not exist to justify continued denial that climate change is caused by humans and will be bad.”


It’s Time to Stop Portraying Climate Change as a ‘Debate’
“The science forum on reddit, the self-described “front page of the Internet,” is now a climate change denial-free zone — which means it’s now a paradise.” Kommentar af Mindy Townsend


Grist – 16. december 2013:
Reddit’s science forum banned climate deniers. Why don’t all newspapers do the same?
Reddits videnskabsforum, som har fire millioner abonnenter, har bandlyst klimaskeptikere. Hvorfor gør ikke alle aviser det samme?, spørger Grist.


The Guardian – 21. december 2013:
Conservative groups spend up to $1bn a year to fight action on climate change
Conservative groups may have spent up to $1bn a year on the effort to deny science and oppose action on climate change, according to the first extensive study into the anatomy of the anti-climate effort.


Independent Australia – 2. december 2013:
What climate denial has learnt from tobacco denial
Those who reject the science of climate change are using the same tactics used by the tobacco industry to deny the health effect of smoking, writes Anne-Marie Blackburn from Skeptical Science.


Hvor vi står lige nu

Her er en god artikel, som opsummerer hvor videnskaben fortæller os, at vi står lige nu. Den er skrevet af ingeniør, miljøforsker og forfatter Bruce Melton fra Texas, USA, som lige har udgivet bogen ‘Climate Discovery Chronicles’:

Truthout – 26. december 2013:
Climate Change 2013: Where We Are Now – Not What You Think
Af Bruce Melton



OPDATERING

I sin nytårstale nævnte Dronning klimaforandringerne en enkelt gang:

“Vores moderne liv giver os mange fordele, som vi ikke ville være foruden. Vi har en frihed og en velstand, som de forrige generationer aldrig har kendt magen til. Men udviklingen har også sin pris.
Det er, som om nærværet går tabt i vores fortravlede tid. Alle de hjælpemidler, som skal gøre tilværelsen lettere, gør den også mere kompliceret og stiller stadig større krav til os, om hvad vi skal opnå og overkomme. Vi bekymrer os om fremtidens klimaforandringer. Det skal vi også gøre. Men nogle gange glemmer vi at nyde den smukke dag, solen og blæsten og de skiftende årstider. Vi bekymrer os om problemer på den anden side af jorden, og det er selvfølgelig vigtigt. Men har vi også overskud til at hjælpe den familie, der bor lige ved siden af, selvom vi ved, de har brug for det?”

Dronning Margrethe’s nytårstale den 31. december 2013



Politiken – 1. januar 2013:
Nytårsønsker: Se hvad markante personer håber, at 2014 bringer med sig
Ikke én af 25 danske kendisser, som Politiken har interviewet, sætter klimaforandringerne eller samfundets indsats imod dem på dagsordenen for 2014.

Statsminister Helle Thorning-Schmidt nævnte hverken klimaet, CO2-krisen, bæredygtige løsninger eller målsætninger med et eneste ord i sin nytårstale for 2014