Canadisk professor: Dæk klimaforandringerne som I ville dække enhver anden nødsituation

“Kære journalister i Canada: Begynd at dække klimaforandringerne som en nødsituation,” skriver Sean Holman som overskrift for sin kronik, hvor han fremlægger en fem-punktsplan til mainstream-medierne og forklarer, hvorfor de i mindre grad burde dække kongelige baby-historier og i højere grad den klimakatastrofe, som i disse år folder sig ud.

Sean Holman er professor ved Mount Royal University i Calgary. Han har for nylig sendt et brev til formanden for den canadiske journalistforening, Karyn Pugliese, og lederne af CWA Canada, Radio Television Digital News Association, News Media Canada, Unifor, med flere, med et stort antal canadiske redaktører, nyhedsdirektører, udgivere og radiostationschefer på carbon copy.

“Den 6. maj 2019 udgav De Forenede Nationer en videnskabelig rapport, der advarer om, at omkring en million arter trues med udryddelse på grund af menneskelig aktivitet, herunder klimaforandringerne. Men ifølge en analyse fra Media Matters for America, så følte nyhedstjenesterne i ABC og NBC, at det var mere vigtigt, at deres publikum blev gjort bekendt med detaljer om fødslen af ​​den nyeste kongelige baby – en begivenhed som sandsynligvis aldrig vil få nogen som helst konsekvenser for befolkningens daglige liv og færden. Størstedelen af Canadas 15 mest læste engelsksprogede aviser havde det på samme måde.

Seks af de 13 aviser havde små notitser om udryddelsesrapporten. Ingen blev ledsaget af fotografier. Beviserne for at vores planet er døende vurderedes som mindre nyhedsværdig end småsnak om en nyfødt baby…

Læs Sean Holmans kronik her:

→ The Tyee – 28 May 2019:
Dear Journalists of Canada: Start Reporting Climate Change as an Emergency
“A five-point plan for mainstream media to cover fewer royal babies and more of our unfolding catastrophe.”