Her er nogle tips og links til journalister, som gerne vil ind i dette stofområde.
► Artikler om klima-journalistik
► Ideer til og eksempler på historier, der mangler at blive lavet
► Anbefalede bøger og læsemateriale
Artikler om klima-journalistik
82% of articles: “disaster” and “uncertainty”
How does newspaper coverage affect how we view climate change? A new report has estimated that 82% of articles about climate change are framed in the context of “disaster” and “uncertainty”.
The report’s lead author, James Painter, notes that those dominant media frames may be doing us a disservice because the public “finds uncertainty difficult to understand and confuses it with ignorance.”
Likewise, “disaster messages can be a turnoff,” and the report therefore suggests that a better framing might involve the language of risk. This, they suggest, would encourage focus on the trade-off between the risk – and cost – of inaction, and of climate mitigation.
The Conversation – 19 September 2013:
Climate change is not all disaster and uncertainty
“The media’s role in shaping public perception, for better or worse, is known to be substantial…” | Rapport skrevet af: Stephan Lewandowsky, Chair of Cognitive Psychology at University of Bristol | James Risbey, Researcher, Marine and Atmospheric Research at CSIRO | Naomi Oreskes, Professor of the History of Science at Harvard University
“Mail on Sunday’s top climate journalist confesses”
The Mail on Sunday has withdrawn claims made by journalist David Rose in last weekend’s edition of the newspaper. Rose wrote that IPCC climate scientists had predicted warming of 0.2°C per decade, but that actual warming was 0.12°C per decade since 1951. Thus, his original headline read: “World’s top climate scientists confess: global warming is HALF what we said”. Except, the IPCC never claimed 0.2°C of warming for that period, they claimed a 0.13°C trend, meaning they were only out by a statistically insignificant 0.01°.
Rose got his numbers wrong, he was exposed across the internet and now he’s been forced to retract the claim. Rose regards himself as the great climate truth-teller, sniffing out all and any errors and omissions in the data before splashing them across the pages of the Mail in his own hyper-ventilating style.
Ghaham Thompson har forfattet en artikel, der er skrevet i David Roses stil – som om den var skrevet af David Rose selv – på Greenpeace’s blog den 18. september 2013.
The Guardian – 18. september 2013:
Majority of climate change news stories focus on uncertainty, study finds
About eight in 10 stories contain some discussion of uncertainties and risk, according to Oxford analysis.
Artikel af Fiona Harvey
Climate News Network – 18. september 2013:
Climate reporters ‘must explain risk’
Reporting climate change as a disaster story, or as something intrinsically uncertain, may be less helpful than describing it in terms of the risks it entails, according to a UK study.
Artikel af Alex Kirby
ThinkProgress – 16. september 2013:
NY Times Says Earth Has Unlimited Carrying Capacity, So Forget Climate Change and Party On, Homo Sapiens!
In a collective act of media irresponsibility, the New York Times and Washington Post have joined the Wall Street Journal in publishing “don’t worry, be happy” articles days before the big UN climate science report will say quite the opposite. | Memo to Jeff Bezos: If you want to fix the Washington Post, stop publishing anti-science pieces by Bjorn Lomborg.
Artikel af Joe Romm
The Guardian – 14. september 2013:
The first rule of climate change research: don’t mention climate change
Data is important for decision making, but to get that evidence researchers must think carefully about the language they use.
Artikel af Sonia Whitehead
Yale Environment 360 – 12. september 2013:
Finding a Better Message on The Risks of Climate Change
To overcome polarization on the issue of climate change, Yale professor Dan Kahan says in an interview with e360, scientists and the media need to frame the science in ways that will resonate with the public. A message that makes people feel threatened, he says, simply will not be effective.
Artikel af Diane Toomey
The Guardian – 9. september 2013:
Arctic sea ice delusions strike the Mail on Sunday and Telegraph
“Both UK periodicals focus on short-term noise and ignore the rapid long-term Arctic sea ice death spiral”.
Artikel af Dana Nuccitelli.
To artikler i de britiske aviser Mail on Sunday og Telegraph gennemgås kritisk af The Guardians Dana Nuccitelli, som forklarer, hvorfor journalisterne fra de to aviser er komplet afsporede og upålidelige. Artiklen har nogle fine animerede figurer, der forklarer hvordan klimaskeptikere fejllæser de videnskabelige data.
“These two articles at the Mail on Sunday and Telegraph continue the unfortunate trend of shoddy climate reporting in the two periodicals, particularly from David Rose. They suffer from cherry picking short-term data while ignoring the long-term human-caused trends, misrepresenting climate research, repeating long-debunked myths, and inventing IPCC meetings despite being told by climate scientists that these claims are pure fiction.
Based on their history of shoddy reporting, the safest course of action when reading a climate article in the Mail on Sunday or Telegraph is to assume they’re misrepresentations or falsehoods until you can verify the facts therein for yourself.”
Slate – 30. august 2013:
Climate Change: Rare Medium Is Well-Done
As the world warms, and the environment changes around us, it’s good—for a sufficiently broad definition of “good”—to see the media starting, just barely starting, to take the issue seriously.
Artikel af Phil Plait
Grist – 23. august 2013:
How to write about climate: Pull up a barstool
Climate change is an awkward fit for the conventions and institutions that make up today’s media. There are a bunch of reasons for this, but the main one is that not much happens.
Artikel af David Roberts
“Journalists, it has been said, write the first draft of history.”
Tag et standpunkt
Kære redaktører og journalister: Medieverdenen holder på en utroligt vigtig nøgle, der kan være med til at redde denne planet fra en klimakatastrofe — og dine egne børn og børnebørn med, såfremt du måtte have nogle.
Det begynder med at tage et standpunkt og bekendtgøre til alle, at I på jeres redaktion, avis, radiostation eller tv-kanal har besluttet jer for at gå ind i dette felt – og hvorfor I gør det.
Journalister og redaktører komme ikke uden om at skulle tage stilling til det moralske spørgsmål om, hvordan vi vil give verden videre til de kommende generationer. De må erkende og stå ved, at de har et samfundsmæssigt ansvar – at at de især bør leve op til dette ansvar, når det handler om noget så altafgørende og alvoligt som klimaforandringerne og den globale opvarmning.
Det kræver, at man begynder at sætte sig ind i tingene. Graver dybere ned i stofområdet. Tegner abonnement på relevante nyhedsbreve. Undersøger sagerne nærmere. Finder ud af hvad de rigtige og skarpe spørgsmål kunne være, sådan at man kan begynde at stille dem til eksperter og ansvarlige politikere. Finde frem til de rigtige tal. Forstå, hvad der sker. Og undervejs i processen: kommunikere alt det erfarede og den nye, tilegnede viden til sine læsere, lyttere eller seere.
Levér både fakta og følelser, men først og fremmest: Fold sandheden om klimaændringerne ud. Find tal på og sammenlign investeringerne og statstilskudene i fossile brændstoffer og i grøn innovation. Blotlæg misinformationskampagnerne og olieindustriens røgslør over klimaforskningen. Afslør de økonomiske transaktioner, der holder modstanden mod vedvarende energi i live. Find frem til ‘klima-heltene’, der sætter liv og lemmer på spil for at skabe opmærksomhed om problemerne.
Los Angeles Times er eksempelvis en avis, som har taget et standpunkt: De har bekendtgjort, at de ikke offentliggør læserbreve fra klimabenægtere. Det er den slags eksempler på klimajournalistisk klarsyn, der viser vejen for de mange, som tøver og holder sig tilbage.
Men husk også samtidig at komme med anvisninger til, hvordan vi som borgere kan begynde at gøre en forskel og komme klima-problemerne til livs. Fortæl de gode historier – dem som viser, at det nytter noget at gøre en indsags.
Et af de største problemer med klimaforandringerne er, at disse spørgsmål om fremtiden er så store, uoverskuelige og dystre, at de fleste giver op på forhånd. Vi har brug for at høre om problemerne, men vi har i måske endnu højere grad brug for at få anvisninger til, hvordan vi kan gribe situationen an.
» Læs mere om dette emne: ‘Wake-up call for European industry and media’
Ideer
til og eksempler på historier, der mangler at blive lavet. Her følger nogle ideer og inspiration til spørgsmål, du kunne stille — artikler, du kunne skrive — dokumentarfilm, du kunne producere.
• Hvad koster det vores samfund at lave den grønne omstilling? Hvad koster alternativet?
• Hvor er landvindingerne og banebrydende fremskridt indenfor vedvarende og grøn energi?
• Hvad er prisen på vedvarende energi? Hvornår bliver vedvarende energi billigere end fossiler? Hvad kan fremme det?
• DK skal være fossilfri i 2050. Hvad er de andre landes planer? Hvad gør EU, Kina og USA?
• Hvornår kan vedvarende energi lagres? Hvad er seneste nyt?
• Kan vi lave gas eller brint ud fra vedvarende energi, som vi kan køre vores biler med?
• Hvordan ser næste generation elbiler ud? Hvad koster de?
• Hjælper skifergas med til at gøre Danmark fossilfrit?
• Hvad er cradle-to-cradle? Hvad er status globalt?
• Bliver befolkningen i byerne sundere når færre kører i benzin-biler?
• Hvad kan jeg selv gøre for den grønne omstilling?
• Hvilke pensionsfonde investerer aktivt i den grønne omstilling?
• Hvilke politikere går aktivt ind for mærkesager på klima- og energiområdet? Hvorfor?
Formidling af fremtidsscenarier
• Vandstigninger på grund af issmeltning, havnebyer og øer oversvømmes
• Drikkevandsmangel pga. saltvand i grundvandet og floder som tørrer ind
• Fødevaremangel på grund af ødelagt høst og landbrug, som må opgives
• Sammenbrud i finanssektoren når kulboblen brister
• Krig á la Syrien om ressourcer
Formidling af ting, vi gerne vil ændre på
Status og prognoser: hvordan går det?
• CO2-udledning
• Udledning af andre drivhusgasser
• Afbrænding (og udvinding) af fossile brændsler
• Opsætning af vedvarende energi
• Ambitiøse klimapolitikker/love (“100% vedvarende energi”-strategier)
• Øget energi-effektivitet, energibevidsthed
• Forbrugsvane-ændringer
What’s in it for me?-historier
• Hvordan kan jeg spare/tjene penge? (energi-renovering, solceller, vindmøllelaug)
• Hvordan får jeg bedre indeklima? (energi-renovering)
• Hvordan får vi mindre luftforurening? (elbiler, letbaner, cyklisme)
• Hvordan får vi mere sundhed og mindre sygelighed? (cyklisme, fødevarefællesskaber)
• Hvad kan jeg gøre, hvis jeg vil gøre noget for klimaet?
• Hvilke gode klimaspil findes der, som jeg kan give mine børn?
• Afslør sandheden om de offentlige tilskud
• Hvor meget støtter staten udvinding af fossile brændsler / investering i vedvarende energi?
• Hvor meget(/lidt) investerer staten i produktion af / forskning i / udvikling af vedvarende energi?
Den største skandale nogensinde set i menneskehedens historie ruller lige foran vores øjne, uden at en eneste avis rapporterer om det. Måske ikke så meget dét, at der findes mennesker og virksomheder, som er parat til profitere på at ødelægge klimaet på denne planet – men det faktum, at de gør det med deres respektive regeringers velsignelse. De endda få tilskud til at gøre det.
Regeringer over hele verden bruger milliarder af skattefinansierede, offentlige midler til at støtte den fossile brændselsindustri.
Nu da videnskaben er nået til en fælles forståelse af, at CO2-udledningerne vil øge både havenes og de atmosfæriske temperaturer til et niveau, som får katastrofale følger for menneskeheden, er dette intet mindre end en skandale af enorme dimensioner.
Disse regeringer, hvis rolle det burde være at tage ansvar for befolkningernes trivsel og sikkerhed, lader støtteordningerne køre videre som om intet nyt var hændt.
Hvis alle offentlige tilskud i olie-, gas- og kulindustrien blev flyttet til at subsidiere vedvarende energi projekter, ville vi have løst en stor del af det globale problem med CO2-udledninger i atmosfæren, ifølge en FN-rapport fra februar 2013.
Så hvem er det helt præcist, der holder hånden over olie- gas- og kul-selskaberne? Hvor står det skrevet, at olieindustrien skal subsidieres for evigt? Hvad står der helt præcist formuleret i kontrakter og aftaler mellem staten og olie-gas-og-kul-industrien?
Hvor mange journalister fra de største mediehuse i hele verden har brugt tid og ressourcer på at grave dybt ind i disse slags spørgsmål, og derefter afsløret deres resultater for offentligheden?
Regeringerne tilbageholder eller skjuler en masse kritiske oplysninger om subsidier til fossile brændstoffer.
Læs mere:
» Crowdfunding to cancel fossil fuel subsidies
» Why on earth didn’t they just fix it?
• Afslør sandheden om de enorme investeringer i olie- gas- og kul-industrien
• Hvor meget investeres i øjeblikket i Danmark i udvinding af fossile brændsler?
I The Guardian den 17. april 2013 skrev Duncan Clark:
“Virksomhederne bruger op imod en billion dollars om året (svarende til det amerikanske forsvarsbudget, eller mere end 100 dollars for hver person på planeten) på at søge efter og udvikle endnu flere olie- gas- og kulreserver.
Hvis og når verden kommer ud af sin afhængighed af fossile brændstoffer, vil en financiel ‘kulstofboble’ briste, og disse investeringer i olie-, gas- og kuludvindingsprojekter vil vise sig at have været lige så giftige som de amerikanske sub-prime realkreditlån. Tag ikke bare vores ord for dette. HSBC’s analytikere har for nylig konkluderet, at oliegiganter som BP — der er elsket af britiske pensionsfonde — står til at få virksomhedens værdi halveret, såfremt verdenssamfundet skulle beslutte sig for alvor at tage hånd om klimaændringsproblemet.”
125 personer kommenterede artiklen i The Guardian på den første dag. Kommentarerne er ganske interessant læsning. For eksempel Tonester7, som skrev:
“The big 6 energy companies basically reported record profits, yet our bills go up? That equation does not add up. The single reason our bills go up is greed, capitalism, money. Your bills rise because the companies want more profit, it has nothing to do with the afforementioned false reasons. Incidentally, some or even all of the big 6 dont pay their taxes either. N-power have been forced to admit they have paid ZERO coorporation tax for at least 3 years. Remind me again who the scroungers are supposed to be? The sleepers must awaken.”
Hvordan ser det ud i dit land? Har nogen mon nogensinde gidet at se nærmere på disse spørgsmål?
• Kig Donors Trust bedre efter i kortene
En gruppe med navn Donors Trust har kanaliseret langt flere penge end ExxonMobil nogensinde har gjort til klimaskeptiker-grupper, men fordi kilderne til midlerne stort set holdes skjult, har offentligheden ikke været i stand til at lægge pres på at få stoppet disse donationer på samme måde som de skete med Exxon. Anvendelsen af en lille del af Donors Trusts midler blev for nylig afsløret af Center for Public Integrity, og selv denne lille del viste sig at have tætte bånd til Koch brødrene og andre interessenter i den fossile brændstof branche.
Mellem 2008 og 2011 uddelte Donors Trust over 300 millioner US dollars i tilskud til, hvad trusten beskriver som “konservative og liberale formål”, der har fungeret som en slags ‘sort ATM for den konservative bevægelse’, Donors Trust giver donorerne mulighed for at at give anonyme bidrag, og det angives på trustens hjemmeside, at hvis du “ønsker at holde din velgørenhed privat, især med hensyn til gavefinansiering af følsomme eller kontroversielle spørgsmål,” så kan du bruge den til at omdirigere dine penge.
One of the “controversial issues” that Donors Trust and its sister organization Donors Capital Fund have bankrolled is the campaign to cast doubt on the science of climate change and delay any government action to reduce emissions. The following chart created by The Guardian based on data from Greenpeace shows that as ExxonMobil and the Koch Foundations have reduced traceable funding for these groups, donations from Donors Trust have surged:
Media Matters – 28. februar 2013:
How The Dirty Energy Money Funding Climate Inaction Slips By The Press
Widener Law | Ethics and Climate – 12. februar 2013:
10 Questions That The Press Should Ask Politicians About Climate Science In Light of This Responsibility
By Donald A. Brown, Scholar In Residence, Sustainability Ethics and Law, Widener University School of Law, USA
Solutions journalism
► Overvej at bruge Solutions Journalism Checklist
Climate Science Rapid Response Team
Denne gruppe klimaforskere har oprettet en tjeneste der gør det muligt for dem hurtigt at få kontakt til lovgivningsapparatet og medierne. Gruppen arbejder for at der kan leveres nyheder af høj kvalitet hurtigt til medierne og lovgivernes embedsværk.
De forskere, der er tilknyttet Climate Science Rapid Response Team, dækker et bredt spektrum af emner inden for klimaforskningen. De er udvalgt ud fra de artikler de har fået udgivet i de videnskabelige fagtidsskrifter, der altid sørger for at artikler er fagfællebedømt før de antages til publicering.
“Der er en afgrundsdyb forskel på den viden forskerne og den brede offentlighed har om klimaforandringer. De forskere der er tilknyttet Climate Science Rapid Response Team, er bevidste om, at bedre kommunikation vil kunne mindske denne forskel betydeligt. Medierne kan spille en nøglerolle i forhold til at give præcise videnskabsbaserede oplysninger til den brede offentlighed og til regeringer og ministerier, men det kræver at de har adgang til disse oplysninger. Climate Science Rapid Response Team føler en forpligtelse til at give dem mulighed for at få adgang til de relevante oplysninger.
Teamets medlemmer er også fortalere for at videnskabens resultater når længere ud og bliver brugt til reel folkeoplysning.
Medier såvel som ministeriers og styrelsers embedsmænd er meget velkomne til at sende forespørgsler til tjenesten ved at udfylde et skema (inquiry form) udviklet til formålet. Brugere af tjenesten der ikke arbejder for medier eller ministerier og styrelser, men har almene spørgsmål på klimaområdet, bedes benytte sig af websitets oplysningssider, Resources. De oplysninger og links som ligger der, vil kunne besvare de fleste spørgsmål fra almindelige borgere.
» Hjemmeside: climaterapidresponse.org
Presseberedskabet Environmental News Network
Det er muligt at abonnere på klimanyheder fra Environmental News Network. Dette netværk udsender også et dagligt elektronisk nyhedsbrev til 36.000 ledere med miljø som ansvarsområde.
Environmental News Network er en af de ældste og mest objektive kilder til sagligt nyhedsstof om miljøforhold på nettet. Dette netværk har i alle de år det har eksisteret, kunnet fastholde tilliden hos branchens højst respekterede aktører, for eksempel de ansvarlige for bæredygtighed på tidsskriftet Fortunes top-500 liste over erhvervsvirksomheder, regeringsledere og organisationer med almennyttige formål.
» Bliv medlem af netværket her
press alerts fra Environmental News Network.
climatenewsnetwork.netClimate News Network
Climate News Network er en hjemmeside og nyhedstjeneste, der først og fremmest er målrettet journalister. Den gratis service består i saglige fagtekster af høj kvalitet, som er klar til brug, og som formidler de seneste forskningsnyheder om klimaforandringer.
Climate News Network drives af fire frivillige – alle erfarne journalister, som i mange år har dækket klimaforandringerne for førende britiske aviser og tv-stationer, og som nu arbejder freelance.
“Vi tilbyder journalister nyhedshistorier om klimaforandringer og fortæller uden omsvøb, utvetydigt og autoritativt om deres konsekvenser i en relevant kontekst med kommentarer. Vi bruger troværdige kilder og lettilgængeligt sprog, så journalister kan bruge historierne som de er, eller tilpasse dem alt efter hvilken sammenhæng de skal indgå i. Vores historier har typisk et omfang på 600 ord. Denne tjeneste er fuldkommen gratis.”
Journalister, der tilmelder sig tjenesten, vil modtage interessante artikler af høj kvalitet på deres mailadresse, ofte før artiklerne bliver offentliggjort.
» Tilmelding og flere oplysninger på climatenewsnetwork.net
Grafisk materiale
Hjemmesider med mulighed for at finde grafik og lignende til artikler om klimaforandring og bæredygtighed:
► Det meteorologiske center under NASA Global Climate Change lægger grafik og animationer der er klar til brug, ud på hjemmesiden http://climate.nasa.gov/meteorologists
► Du kan også være heldig at finde materiale på Global Reporting Initiatives Sustainability Image Gallery på flickr.com
Anbefalet læsning til alle klima-journalister og -redaktører
‘State of the World 2013’. Nina Simons, Cofounder, Bioneers.
“‘State of the World 2013’ er en samling tekster med bidrag fra nogle af verdens fineste tænkere, visionære mennesker og aktivister, der udviser en blændende klarhed i tanken når de deler deres visdom om en lang række emner, som tilsammen giver et overbevisende, klart og letforståeligt billede af hvor vi står – og sætter den klogeste og sundeste kurs mod en fremtid for menneskeheden.”
Nina Simons, Cofounder, Bioneers
Få fat på denne bog – ’State of the World 2013: Is Sustainability Still Possible?’ – og find tid til også at få den læst: ‘State of the World 2013: Is Sustainability Still Possible?’
Her er et uddrag på 28 sider fra bogen:
Forklaringer på den utilstrækkelige dækning af klimaforandringerne
PETITION:
Amerikanerne beder deres nyhedsstationer om at dække klimaforandringerne
“Twelve. That’s the combined number of segments that ABC, CBS and NBC’s nightly news programs devoted to climate change throughout all of 2012. This is woefully inadequate. We need coverage that’s consistent with the importance of dealing with this issue.
That’s why Mediamatters for America and the Sierra Club are joining the League of Conservation Voters in asking those three nightly news programs to do a better job covering climate issues in 2013 than they did in 2012.
You can help out by signing the letter to Michael Corn, Executive Producer of ABC World News, Patricia Shevlin, Executive Producer of CBS Evening News, and Patrick Burkey, Executive Producer of NBC Nightly News, asking them to give Americans more frequent, accurate coverage of climate change this year.”
action.mediamatters.org
Om journalisters forhold til klimaforandrings-spørgsmålene
Journalister vælger ofte at fokusere på lettilgængelige konflikthistorier og fravælger det mere komplicerede stof, som kræver research. I modsætning til, hvad man ofte hører folk sige, skyldes det ikke, at de er dummere end folk i almindelighed. Journalister er travle mennesker i hektiske jobs med snævre tidsrammer, som ikke er i stand til at finde den tid, det kræver at bore dybere ned i et emne som klimaforandring, som er et utroligt indviklet kompleks af sammenhænge.
Derfor ser man ofte, at journalister begår dumme fejl i deres artikler. De misforstår og fejlfortolker de videnskabelige rapporter, som udgives med klimaforskeres resultater. Journalisterne tænker: “Hm, er der ikke én, der lige har sagt, at han ikke tror, at videnskaben har ret i det de siger om verdens tilstand?” og så giver de vedkommende adgang til avisens spalter og bliver mikrofonholdere for denne person i den tro, at de dermed har sikret sig en “afbalanceret journalistik”, hvor begge sider af sagen bliver belyst.
Som du blandt andet kan læse i artiklen om Los Angeles Times, Amerikansk avis afviser læserbreve fra klimabenægtere og i artiklen fra Australien, Debat om (klima)-journalistiske standarder i Australien, findes der journalister, som argumenterer for, at mikrofonholderi for klimaskeptikere ikke er journalistik, men vildledning.
“At sige ‘Der er ingen tegn på at klimaforandringerne skyldes menneskelig indvirkning’ er ikke at sige sin mening – det er det at formidle en faktuel unøjagtighed.”
Kritik af medierne
Journalisterne svigter i den grad standens samfundsansvar
Da forskere på Oregon State University og Harvard University den 8. marts 2013 i tidsskriftet Science fremlagde resultater, som viste, at Jordens temperatur nu er højere end nogensinde og stadig stiger, sendte verdens største nyhedsbureauer historien videre til aviser verden over – og hvad gjorde redaktørerne på disse medier? Gav de historien høj prioritet og satte den på forsiden som hovedhistorie? Nej, selvfølgelig gjorde de ikke det.
Som det fremgår af eksemplet fra Herald Sun i Australien, klemte de den ind som en notits nederst på side 19.
Klimaforandring er årtiets og århundredets historie. Og hvis vi ikke snart får sat en stopper for CO2-udledningernes himmelfart, bliver det også årtusindets historie. (Se NOAA-forskning, der konkluderer at klimaforandringens konsekvenser stadig “om tusind år vil være stort set uoprettelige”, og det sydvestlige USA og mange andre steder i verden vil være forvandlet til permanent ørken.)
Men de fleste medier følger blot med strømmen og behandler klimaforandring stedmoderligt som anden- eller tredjerangs nyheder.
Todd Gitlin, der er professor i journalistik og sociologi på Columbia University med ansvar for universitetets ph.d.-studier i kommunikation, fremlægger en omfattende kritik af medierne på bloggen TomDispatch:
26 April 2013:
Todd Gitlin slams media’s miscoverage of climate: It’s dumb journalism, stupid
på denne side kan du finde den del af hans bredside som handler om klimadækningen.
Tak til Todd Gitlin, fordi han gør opmærksom på, hvordan journaliststanden har svigtet totalt i deres dækning som aldrig set før i historien. Det er et kolosalt svigt, vi er vidner til i øjeblikket.
Todd Gitlin skriver, at mens den trykte presse “stort set har svigtet læserne hvad klimaforandring angår, så er det en endnu større skændsel hvad tv-stationernes nyhedsredaktioner har præsteret. Trods rekordhøje temperaturer i 2012, en voldsom vækst i antallet af orkaner, udbredt tørke, selvantændte skovbrande og andre voldsomme vejrfænomener, optøningen af den arktiske iskappe, den største afsmeltning af Grønlandsisen nogensinde så langt tilbage i tiden som man har målbare resultater for, gik nyhedsafdelingerne helt død på emnet og var tavse som graven.”
“Den fortsatte forsømmelighed i journalisternes dækning af klimaforandringerne skriger på en alvorlig faglig selvransagelse i standen. Kan man på nogen måde forsvare at journalister og redaktører har lullet sig ind i deres helt egen opfattelse af, hvad det vil sige at sørge for at nyheder bringes til offentlighedens kendskab, og at der mærkværdigt nok slet ingen kritik rettes mod den fra egne rækker?
Helt ærligt, journalister og redaktør: Kan I virkelig ikke se nødvendigheden af at fortælle historierne om menneskets udslettelse, sultkatastrofer der breder sig, den voldsomt tiltagende vandmangel, tørke der skaber ørkner, oversvømmelser, og andre voldsomme former for uvejr?I betragtning af hvor mange punktnedslag I allerede har gjort på den slags begivenheder, og selvom I er færre til at dække nyhedsstoffet end før, kan I så virkelig ikke finde ud af at lægge to og to sammen og fortælle de bagvedliggende historier?
Hvis det anses for urimeligt, eller naivt, eller begge dele, at bede nyhedsmedierne, hvis grundvold vakler i disse år, om at begive sig ud i den sump, som vores korrupte institutioner, der med deres kortsigtede håndtering af det ansvar, de har påtaget sig, forsøger at holde hinanden oppe ved gensidig långivning, står der kun tilbage at sætte gang i en kampagne, der kan give de veletablerede dagblade røde ører. (…)
Pressen har aldrig været for vigtig til at den kan få lov at gå nedenom og hjem. Der er tradition for, at man lader den dø en stille død. Nu er spørgsmålet derfor: Hvem skal så give os nyhederne om alle de institutioner, fra det kommunale rådhus til børsmæglerne og regeringskontorerne, som har svigtet befolkningen?”
Amerikanske tv-nyheder: klima er tabu
I 2012 brugte amerikanske tv-stationer sammenlagt otte minutter på at fortælle om klimaforandringer
“I 2012, brugte forskellige amerikanske ugentlige programmer under otte minutter på klimaforandringer … ABC’s program ‘This week’ gav størst dækning med lidt over fem minutter …
NBC’s ’Meet the Press’ brugte mindst tid på klimaet og omtalte det kun en enkelt gang i seks sekunder …
De politikere der udtalte sig var for flertallets vedkommende republikanske præsidentkandidater, bl.a. Rick Santorum, som ikke blev modsagt da han kaldte global opvarmning for ‘skodforskning’ på ABC’s ‘This Week’. Over halvdelen af klimakommentarerne i disse programmer kom fra republikanere, der kritiserede mennesker som støtter bestræbelserne for at gøre noget ved klimaforandringerne …
På fire år har ingen af disse ugeprogrammer citeret en eneste forsker, der har talt om klimaforandring.”
» Kilde: mediamatters.org
International Energy Agency
Det Internationale Energiagentur er en uafhængig organisation, som arbejder på at sikre adgang til pålidelig, prisbillig og ren energi for de 28 lande der er medlem af organisationen, og for flere endnu.
IEA’s fire hovedområder er: Sikker energiforsyning, økonomisk udvikling, miljøbevidsthed og engagement overalt i verden. Arbejdet udmøntes i publikationer som Energy Technology Perspektives, World Energy Outlook, Technology Roadmaps, Oil Market Report, situationsrapporter og fremskrivninger af udviklingen.
» Se IEA’s nyhedsredaktion: iea.org/newsroomandevents
“Klimaforandringer får ikke plads på mediernes forsider, for de er ikke nyheder. Klimaforandring tegnes bare af en flok videnskabsmænd, der plaprer op. Nyheder er noget andet.
“Det kan godt være at klimaforandring som udgangspunkt er et vigtigt emne, men det tillægges ikke nyhedsværdi og kan derfor ikke på plads i de amerikanske dagblade.”
Ifølge den californiske guvernør Jerry Brown er folk i stedet henvist til at “skabe fællesskaber med andre enkeltpersoner” og organisationer for at udbrede information om klimaforandringer og arbejde for at modvirke dem.
Capitol Alert – 23. maj 2013:
Jerry Brown: News media ignoring climate change
Guvernør Jerry Brown gav udtryk for at han fandt det yderst beklageligt at nyhedsmedierne fuldkommen ignorerer klimaforandringerne. Hans ord faldt under en tale han holdt for et dusin fotografer og journalister. “Hvis I går ind på Google og skriver ‘global warming news’ i søgefeltet, vil jeg vove den påstand at der de fleste dage er 20-30 procent, hvis ikke flere, af nyhederne der stammer fra klimabenægtere og skeptikere.” Artikel af David Siders