20 anbefalinger til nyhedsmedierne: Sådan bør klimakrisen dækkes

Udarbejdet af Morten Steiniche, journalist, klimakommunikatør og aktivist
 

Baggrund for anbefalingerne
De redigerede medier spiller en vigtig rolle for, hvordan vi i samfundet opfatter og reagerer på klimaforandringerne. Det er et ansvar, som medierne bør tage ekstremt seriøst.

Mediernes rolle er at informere både borgere og politikere om, hvad der foregår i samfundet. Som sådan har medierne stor indflydelse på, hvad der kommer på dagsordenen.

Medierne bør informere om sandheden om klima- og biodiversitetskrisen på en troværdig måde, der gør borgerne og politikerne i stand til at træffe valg og handle på et oplyst grundlag. Men det gør langt fra alle medier.
 

Problemerne i mediernes dækning
Mange medier prioriterer stadig dækningen af klimakrisen, som om det er et hvilket som helst andet aktuelt emne. Opsigtsvækkende rapporter og studier dækkes ofte ikke på redaktionerne, og den dækning der er står ofte ikke mål med klimakrisens omfang og langsigtede perspektiver.

Problemet med en stor del af dækningen af klimakrisen er, at medierne ikke synes at forstå eller vil erkende omfanget af klimakrisen, at medierne i udpræget grad kun dækker klimakrisens mest dystre nyheder, at medierne ofte ikke sætter sig ind i de dybere sammenhænge, der forårsager klimaforandringerne, at de lader klimadækningen styre af borgernes aktuelle bekymring, at de bedriver mikrofonholderi over klimaforandringsskeptikere og endelig kan have et politiseret tvist på klimadækningen.

Mediernes mangelfulde dækning af klimakrisen er et demokratisk problem. For hvordan skal borgere og politikere kunne agere, hvis vi ikke kender omfanget af klimakrisen, fordi medierne kommunikerer noget andet?
 

Formålet med anbefalingerne
Formålet med anbefalingerne er at vise, hvordan medierne i praksis bør tilrette klimadækningen, så dækningen står mål med klimakrisens omfang, betydning og perspektiver for samfundet, lokalt og globalt.

Anbefalingerne bunder i én afgørende præmis: at verden befinder sig i en klimanødstilstand. Den erkendelse bør medierne lægge grund for dækningen af klimakrisen.

En klimanødstilstand er ifølge Oxford Dictionaries ‘en situation, hvor hurtig handling er bydende nødvendig for at mindske eller standse klimaændringer og undgå potentielt irreversibel miljømæssig ødelæggelse som følge heraf’ (oversættelse: Dagbladet Information).
 

Mediernes forpligtelse
Situationen omkring klimaet udvikler sig allerede så alvorligt, at den kalder på ekstraordinær handling fra alle, herunder medierne.

I lyset af forskernes advarsler om, at det er nu, der skal handles for at undgå helt uoverskuelige klimakatastrofer, bør medierne derfor opsætte særlige kriterier for dækningen af klimanødsituationen.

Udviklingen af klimaets tilstand er ekstraordinært alvorlig, da det er selve menneskets eksistens, der i værste fald er på spil. Derfor bør medierne påtage sig den ekstraordinære rolle, det er at hjælpe til med at redde verden. Principperne for den gængse nyhedsjournalistik er derfor ikke længere tilstrækkelige, hvorfor en af anbefalingerne lyder, at medierne også bør indføre klimakriteriet som et ekstra – og særligt vigtigt – nyhedskriterie.

Medierne kan desuden hjælpe den grønne omstilling på vej ved at engagere borgerne med konstruktiv journalistik, der inspirerer og indgyder håb for fremtiden.

 

 


 


ANBEFALEDE FORUDSÆTNINGER FOR MEDIERNES KLIMADÆKNING

1. Den nødvendige præmis: Erkend, at der er tale om en klimanødsituation
Medierne bør anerkende den omfattende forskning, der fastslår, at kloden nu befinder sig i en klimanødsituation, som også EU-Parlamentet har erkendt ved i november 2019 at erklære undtagelsestilstand for klimaet.

Kun ved at sætte klimadækningen i det perspektiv, at kloden befinder sig i en klimanødsituation, kan dækningen blive så troværdig, at den gør borgerne og politikere i stand til at handle på klimakrisen på et oplyst grundlag.
 

2. Brug det rigtige sprog om klimakrisen
Brug et sprog, der italesætter klimakrisens alvor. Tal for eksempel om en klimanødsituation i stedet for klimaforandringer. Det gør eksempelvis den engelske avis The Guardian, og det bør de danske medier også gøre. Og hvis et ekstremt vejrfænomen skyldes klimanødsituationen, så tal om ‘oversvømmelser og hedebølger på grund af klimanødsituationen’ i stedet for blot at tale om ‘oversvømmelser og hedebølger’.
 

3. Indfør klimakriteriet som det 6. nyhedskriterie
Opdatér de traditionelle nyhedskritierier med endnu et kriterie, der handler om nyhedens væsentlighed i forhold til klimaforandringerne. Klimakriteriet sikrer, at nyheden prioriteres højt, hvis den er vigtig i forhold til klimakrisen, uanset hvordan nyheden præsterer i forhold til de øvrige nyhedskriterier.
 

4. Giv klimakrisen topprioritet
Klimaforandringerne foregår hele tiden, også når der ikke udsendes ildevarslende rapporter eller falder unormalt store mængder af regn. Derfor bør medierne have et konsistent, vedholdende og gerne dagligt fokus på klimaforandringerne som særligt prioriteret indhold – for eksempel med faste topbjælke på nyhedssider, faste indslag i nyhedsdækningen etc.
 

5. Indsæt en klimamedieombudsmand på større medier
Større medier bør indsætte en klimaombudsmand, der vurderer, om mediets nyheder er tilstrækkeligt vægtet i forhold til klimanødsituationen. Klimaombudsmanden er borgernes og mediebrugernes vagthund, der skal sikre den tilstrækkelige dækning af klimakrisen.
 

6. Gør redaktionerne klimakompetente
Dedikér tilstrækkeligt med journalister til at dække klimakrisen og sørg for, at både journalister og redaktører er klædt på til at håndtere dækningen af klimanødsituationen på en troværdig og hensigtsmæssig måde.
 

 

 

ANBEFALINGER TIL DEN DAGLIGE NYHEDSDÆKNING AF KLIMAKRISEN

7. Gør klimastatus hver dag
Husk klimakrisen i den daglige nyhedsdækning og vend dagens relevante begivenheder i et klimamæssigt perspektiv.
 

8. Tænk klima ind i hele nyhedsdækningen
Gør klimaforandringerne til et integreret aspekt i hele nyhedsdækningen og overvej altid, om en nyhed har en relevant klimamæssig vinkel. En nyhedshistorie om, at bilsalget er steget, eller at kineserne importerer mere dansk svinekød, kan for eksempel følges op med vinkler, der ser nærmere på de klimamæssige konsekvenser.
 

9. Sæt klimakrisen i et større perspektiv
Klimaforandringerne vedrører os alle – alt levende – hvilket bør afspejles i dækningen af klimakrisen. Hvad betyder det for os i Danmark, at indlandsisen smelter, og hvad betyder det for resten af verden? Tænk længere end blot oversvømmede kældre, visne blomsterbede og redningspakker til de danske landmænd og hav altid det perspektiv med i dækningen, at klimakrisen er en global krise.
 

10. Dæk klimakrisen konstruktivt og fokusér på løsningerne
Balancér den dystre dækning af klimakrisen med artikler og indslag, der fokuserer på konstruktive løsninger. Den konstrutive og løsningsorienterede journalistik kan være med til at fremme befolkningens engagement i klimakampen og undgå, at mediebrugerne udmattes og bliver immune overfor den dommedagsfokuserede klimadækning. Fokusér også hellere på klimaløsninger, der kan hjælpe her og nu fremfor hypotetiske fremtidsløsninger.
 

11. Skab grobund for en debat om fremtiden
Udfordringerne med klimakrisen rejser fundamentale spørgsmål om, hvordan vi kan leve og forbruge i en verden med begrænsede ressourcer. Her kan den journalistiske vinkling på konstruktive løsninger og bud på fremtiden være med til at bane vejen for, hvordan vi får et bedre samfund ud af klimakrisen.
 

12. Lav (også) journalistik, der inspirerer og indgyder håb
Dommedagshistorierne om klimaets tilstand kan være med til at sprede frygt og skyld og har ikke nødvendigvis en gavnlig effekt.

Medierne bør derfor finde en balance imellem de dystre historier og de positive og inspirerende historier, der kan være med til at engagere borgerne og indgyde håb for fremtiden. Det kan eksempelvis være historier om menneskers praktiske arbejde med den grønne omstilling, det kan være historier om mennesker, der lever klimavenligt, og det kan være artikler eller indslag om de sundhedsmæssige gevinster ved at spise plantebaseret kost eller tage cyklen i stedet for bilen.
 

13. Gør klimakrisen relevant og personlig ved at tale til følelserne
Klimahistorier med mange tal og tørre fakta kan gøre det svært for mediebrugerne at forholde sig til.

Gør i stedet klimakrisen nær og relevant ved at fortælle historier, der rammer følelserne, og som brugerne kan identificere sig med. Brug også illustrationerne til at skabe nærhed til mediebrugerne. En illustration af en isbjørn på en isflage skaber for eksempel mindre nærhed end et billede af et menneske, der har mistet sin bolig på grund af oversvømmelse.
 

14. Drop klimaskeptikerne i forsøget på at lave balanceret journalistik
Den videnskabelige konsensus omkring klimakrisen betyder, at det ikke er nødvendigt at balancere en klimabekymret kilde med en klimaskeptikers synspunkter. Det er i høj grad med til at forvirre mediebrugerne, når det fremstår som om, at det er legitimt at stille spørgsmålstegn ved videnskaben, og at klimatvivlernes ord vejer lige så tungt som videnskabens. Hvis klimaskeptikerne høres, bør det ske med en journalistisk kritisk tilgang.
 

15. Faktatjek altid påstande om klimakrisen
Pas også på med at viderebringe fake news og misinformation, fordrejede sandheder og udokumenterede holdninger om klimakrisen. Påstande om klimakrisen skal som alt andet faktatjekkes, uanset hvor de kommer fra.
 

16. Lyt til videnskaben
Brug den videnskabelige konsensus omkring klimakrisen som udgangspunkt for klimadækningen. Tag også udgangspunkt i de videnskabelige fakta i kritiske spørgsmål til politikerne og magthavernes ageren i forhold til klimakrisen.
 

17. Vær kritisk overfor særinteresser
Undersøg, om der bag udsagn, rapporter og undersøgelser, der nedtoner klimakrisen eller årsagerne til den, kan være særlige lobby- og/eller økonomiske interesser, der forsøger at påvirke nyhederne i en særlig retning.
 

18. Dæk de sensationelle klimahistorier
Mediernes klassiske rolle som samfundets vagthund indebærer, at medierne også skal grave i sensationelle historier om virksomheder og andre, der gør skade på naturen eller på økoystemerne, der vedrører os alle. Medierne skal også dække historier om greenwashing med virksomheder og andre, der lyver sig grønne.
 

19. Skab overensstemmelse imellem tekst og billeder
Sørg for, at der ikke er modsætning mellem budskaberne. Nyheder om hedebølger som følge af klimaforandringer bør for eksempel ikke illustreres med billeder af folk, der bader.
 

20. Tal også om det, der er upopulært
Klimakrisen kalder på radikale forandringer, der både udfordrer det eksisterende samfunds magtstrukturer og det internationale samfund. Mange emner er ubehagelige (for eksempel spørgsmålet om materielt overforbrug eller overbefolkning). Det er mediernes rolle at sørge for, at også de ubehagelige spørgsmål og konsekvenser ved klimakrisen bliver italesat.
 

 

 

 

 


Anbefalingernes ophav
Anbefalingerne er udarbejdet af journalist og klimaktivist Morten Steiniche (tlf 20675948) i samarbejde med Ditte Vesterager Christensen og Mik Aidt i november-december 2019.