Reuters: ‘Dommedagsfortællingen’ bør ikke stå alene

ipcc-tv-reuters-report

En ny undersøgelse fra Reuters Institut for Studiet af Journalistik viser, at i de tv-reportager, der har omhandlet de tre seneste store rapporter fra FNs Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC) på store tv-kanaler i seks forskellige lande, valgte langt de fleste at fokusere på “katastrofen” som omdrejningspunkt for fortællingen.

I en artikel i The Conversation den 23. september 2014 påpeger rapportens forfatter, James Painter, leder af The Journalism Fellowship Programme ved Oxford Universitet, at når emnet er klimaforandringer, bør journalister ikke kun anvende “katastrofen” som fortælling, såfremt målet er at fremme befolkningens forståelse, engagement eller adfærdsændring i forhold til emnet.

James Painter opstiller fire fortællingsrammer, som medierne anvender om klimaforandringer – katastrofen, usikkerhed, muligheder og eksplicit risikohåndtering.

De seks kanaler som blev undersøgt var: ABC 1 i Australien, TV Globo i Brasilien, CCTV-1 i Kina, ARD i Tyskland, Aaj Tak i Indien, og BBC i England. Studiet fokuserede på at undersøge dækningen på tv, fordi denne i de fleste lande når det største antal mennesker og generelt anses for at være en pålidelig kilde til nyheder om videnskab.

» Download rapporten:
‘Disaster averted? Television coverage of the 2013/14 IPCC’s climate change reports’ (PDF, 80 sider)

» Reuters Institute’s artikel om rapporten:
www.reutersinstitute.politics.ox.ac.uk
New RISJ report examines country differences in the television reporting of climate change

» The Conversation – 23 September 2014:
Doom and gloom won’t do it – here’s how to sell the climate change message
Artikel af James Painter


Videnskabelig formidling skaber ikke folkeligt klima-engagement

En undersøgelse fra Amsterdam – ‘The social psychology of climate change. Affirming belief in scientific progress reduces environmentally friendly behaviour’ – foreslår, at den bedste måde at få folk til personligt at skride til handling på i forhold til klimaforandringerne ikke består i gøre dem klogere på, hvad videnskaben kan berette.

Det skyldes, fortæller undersøgelsen, en psykologisk mekanisme i den menneskelige adfærd: De mennesker, som sætter deres lid til videnskaben, mener også, at videnskaben har kapacitet til at løse problemet med klimaforandringerne. De skrider ikke til handling som individer, fordi de regner med, at forskerne vil finde en løsning på problemet, før det krydser den grænse, hvor det bliver så stort at det ikke kan løses. Hvorfor sortere sit affald til genbrug, når tusindvis af kloge hoveder er sat på opgaven med at få styr på klimaet, inden det er for sent?

“Our findings have important practical implications for understanding how environmentally friendly behaviour can be increased and encouraged. When media outlets paint a picture of omniscient science and unconditional and ongoing progress, one consequence may be that people become passive and less motivated to behave in environmentally friendly ways. Instead, looking more critically at the power of science and the limits of progress could—somewhat ironically—encourage people to take matters in their own hands and make environmentally friendly choices.”

» Læs rapporten her: ‘The social psychology of climate change’ (PDF, 9 sider)

Læs mere:

» Care2 – 28. september 2014:
Trusting Science Leads to Complacency About Climate Change