Netværksmøderække om energi- og klimakommunikation

energi-og-klimakommunik

Dansk Kommunikationsforening inviterer til en serie netværksmøder om klima og energi:

“Sådan håndterer vi udfordringerne og aktiverer mulighederne
Energimarkederne er blevet liberaliseret. Hele sektoren er i gang med omstillingen til vedvarende energi, der skal imødegå klimaforandringernes utilsigtede konsekvenser og samtidig bane vejen for eksport og arbejdspladser til Danmark. Tiden som monopolsektor er forbi, konkurrencen om kunder, ordrer og brandpositioner er skærpet og den politiske kamp om energisektoren er intensiveret. Samtidig øges presset på den samlede regulering af sektoren, der i mange år har levet et stille liv. Energi- og klima er blevet big business og high politics, hvor interesseorganisationer, virksomheder, NGO’er og myndigheder forsøger at navigere i en stadig mere kompleks sektor, hvor skatte-, energi-, erhvervs- og klimapolitik møder konkrete kommercielle interesser og krav om forsyningssikkerhed. Og mens vi taler grøn omstilling pumper vi fortsat olie og velstand til hele Danmark op fra Nordsøen.



På seks møder sætter CLAUS KAAE-NIELSEN, pressekoordinator hos DI, og MIKKEL BRANDRUP, public affairs- og kommunikationsrådgiver hos Operate, fokus på de nye tendenser inden for energi- og klimakommunikation med udgangspunkt i konkrete udfordringer og nye muligheder. På hvert møde får de besøg af en gæste-oplægsholder. Oplægsholderne vil være toneangivende kommunikations- og Public Affairs chefer, rådgivere og praktikere fra energiselskaber, NGO’er og myndigheder og journalister.

‘KomNetværk for energi- og klimakommunikatører’ starter 1. september 2015 og fortsætter til 17. maj 2016 | kl. 17:00 til 20:00.

» Læs mere og meld dig til inden 11. august 2015 på
www.danskkommunikationsforening.dk



Pris
7.800 kr. for medlemmer af DKF
9.300 kr. for medlemmer af DJ, KS, DIRF og Dansk Erhverv
12.300 kr. for ikke-medlemmer.

Tilmeldingen er bindende, men du er velkommen til at sende en kollega, hvis du bliver forhindret.

Arrangør: DKF KomNetværk