Medieforskning: Klimaet er tilbage i overskrifterne

the-daily-climate-header2ja

Den amerikanske medieorganisation The Daily Climate rapportede den 2. januar 2015, at mediedækningen af klimastoffet i løbet af 2014 vendte tilbage til samme niveau som da stofområdet peakede i 2009.

“Klimaforandring er igen på mode,” skriver The Daily Climate. De baserer det på en analyse af deres registrering af 31.407 mediehistorier – nyheder, kronikker og ledere fra mainstream medier – gennem 2014 om klimaet.

Det fremgår ikke hvorfra historierne kommer, men det kan formodes at de fleste er enten amerikanske, engelske eller engelsk-sprogede.

Klimapolitik dominerede med 44 procent af alle historier. I front var energi og politiske historier: skifergas (fracking), kul-regulationer og FN klimaforhandlingerne.

Præsident Obama gives en stor del af æren for 2014-klimadækningen, med sin indsats for at regulere kulfyrede kraftværker og hans overraskende gennembrud med en aftale med Kina lige før G20 topmødet og FN-klimaforhandlingerne i Lima i december.

The Daily Climate registrerede 1.912 historier om FN-klimaforhandlingerne i Lima, hvilket var 79 procent mere 2013-forhandlingerne i Warszawa fik.

Det var ikke kun antallet af historier, som steg i 2014. Det var også antallet af journalister, som skrev mindst en klimahistorie i 2014: det steg med 28 procent, til 11.384 journalister og reporter-teams – og antallet af medier, der i det hele taget offentliggjorde noget om emnet, steg med 26 procent.

I 2011 talte The Daily Climate 7.166 individuelle bylines.

I 2014 talte The Daily Climate 94 journalister, som skrev 30 eller flere klima-historier. Det er en stigning på 54 procent i forhold til året før.

Fracking blev omtalt i 17 historier i 2009, 243 i 2011, 1.680 historier i 2013 og 3.049 historier sidste år.

Med 1.338 klimahistorier udgivet i 2014 er den britiske avis The Guardian førende på verdensplan på dette felt – næsten fire per dag. Men Reuters, Associated Press, New York Times, Wall Street Journal og Washington Post publiceret også mere om emnet sidste år, end de gjorde i 2013.


Amerikanske aviser følger samme trend
Andre medieforskere bekræfter denne tendens. Center for Science and Technology Policy Research ved Colorado University i Boulder, har registreret større avisers dækning af klimaændringerne siden 2000.

Hos dem er kriteriet, at en historie blot behøver at nævne ‘klimaændringer’ eller ‘global opvarmning’ for at blive talt med.
Forskere i Colorado registrerede en lignende opadgående tendens i 2014 med 352 mediehistorier udgivet alene i november 2014 i de fem største amerikanske aviser. Så højt har tallet ikke været siden december 2009.


Kilde:

» The Daily Climate – 2. januar 2015:
Back in the headlines: Climate coverage returns to its 2009 peak


2014 i bakspejlet

» InsideClimate News – 29. december 2014:
2014: The Year Climate Change Undeniably Arrived
Hottest year on record provided setting for conclusive scientific findings as mushrooming climate movement pressed world leaders to act.
By John H. Cushman Jr.