DR og TV2 lover bedre formidling af klima-nyheder

brev-overraekkelse

Nyhedscheferne for både DR og TV2 erkender, at formidling af klimaproblemerne er meget væsentlig. De indrømmer også, at området siden klima-topmødet i 2009 har været underbelyst – og at det skal der gøres noget ved nu. Men hvordan og i hvor høj grad dette så vil ske, vil ingen af dem umiddelbart forpligte sig på.

En indsats over for klimaforandringerne handler om, at forureningen af atmosfæren skal stoppes. En løsning på klimaproblemet kræver både en række energi- og transport-politiske beslutninger og en aktiv indsats fra og indsigt hos den enkelte borger i samfundet. Men så længe emnet hverken stilles på dagsordenen i medierne eller blandt borgerne, undlader politikerne at skride til handling på området, og efter det store FN topmøde-flop i Bella Centret i 2009 forsvandt klima-sorteper ned i en “inaktivitetens Bermuda-trekant” mellem medierne, befolkningen og politikerne. Alt imens chancerne for at det lykkes menneskeheden at undgå en klimakatastrofe, bliver mindre og mindre for hvert eneste år, der går.

Eftersom klimaforandringerne er noget, der vedrører alle i samfundet, er formidlingen af nyhedshistorier om klimaet selve essensen af hvad begrebet ‘public service’ indebærer. Det var hovedbudskabet i en kommentar- og underskriftindsamling med titlen ‘Brev til DR og TV2: prioritér klimaforandringerne!’, som 1.134 danskere deltog i i april og maj 2013.

 

“Dette er faktisk vigtigere end alt andet!”, skrev Irene Nielsen den 30. marts. “Der er tale om en forbrydelse mod menneskeheden og demokratiet,” skrev Niels-Holger Nielsen den 3. april. “For børnenes skyld,” skrev Jette Krebs Pedersen den samme dag.

 

Møde med nyhedchefer

Thomas Meinert Larsen og Jens-André Herbener, som havde været med til at tage initiativ til brevkampagnen, holdt i begyndelsen af juni et møde med hver af nyhedscheferne, Ulrik Haagerup fra DR og Michael Dyrby fra TV2, hvor de på vegne af de 1.134 underskrivere afleverede brevet og de mange kommentarer, samtidig med at de gav dem nogle ord med på vejen. ja, de indledte ligefrem med at stille et krav:

“Vi skal have vendt udviklingen, så vi undgår en klimakatastrofe, og vi mener, at vores public service kanaler DR og TV2 burde være oplagte medsammensvorne i denne sag,” startede de begge møder med at give tilkende.

Selvom de mente, at deres drøftelse om at få klimaspørgsmålet tilbage på dagsordenen blev aktualiseret af de historisk kraftige oversvømmelser, som ramte Centraleuropa netop den samme uge, som de to møder blev holdt, så skulle de to “klimabrev-forhandleres” overtalelsesevner dog vise sig blive sat på lidt af en prøve.

Larsen og Herbener bad de to nyhedsredaktører forholde sig til kommentarer-skrivernes argument om, at klimasagen er så væsentlig, at den bør prioriteres, også selvom den ikke lever op til de traditionelle nyhedskriterier. Dette var både Haagerup og Dyrby enige i. De gav begge udtryk for, at klimastoffet er meget væsentligt, og at det har været for lavt prioriteret – også af DR og TV2. De afviste dog, at man kunne lave en slags intern policy i mediehusene, som sikrede, at de klimarelaterede historier ville blive prioriteret højere, end de normalt ville blive det ud fra de almene nyhedskriterier.

 

Fokus på løsninger

Én ting er at sætte mere fokus på klimaforandringerne i nyhedsstrømmen, når orkan, tørke, skybrud eller lignende klima-påvirkede vejrfænomener opstår – og så at sørge for at disse bliver belyst og sat ind i den større, forskningsbaserede sammenhæng.

Noget andet – og i mange brevkommentar-skribenters øjne langt vigtigere – er, at nyhedsdækningen af klima-feltet nu må se at komme ud af den meget dystre og uoverskuelige katastrofe-stemning, som får folk til at lukke ørerne i stedet for at skride til konkret handling. “Vi skal have sat fokus på de ting, som rykker sig og skaber forbedringer. Dér, hvor der sker noget, som folk kan bidrage positivt til,” argumenterede de to klimabekymrede repræsentanter, for det gik igen i mange af de tusinde brevunderskriveres kommentarer, at de savner anvisninger til og beretninger om de mange løsninger på klimakrisen, som allerede findes, og som der over hele verden forskes intenst i at forbedre.

Ikke mindst i forhold til at gøre de løsninger, der kan gennemføres ved bestemte adfærdsændringer, mere kendt i befolkningen, kunne public service broadcasterne gøre en kæmpe forskel. At fremme synligheden af de mange løsninger ville samtidig yderligere fremme innovationsprocessen med at finde på nye og endnu bedre løsninger.

“Hvorfor fylder den slags reportager ikke langt mere i jeres sendeflade?,” spurgte Larsen og Herbener nyhedscheferne: “Faktisk er der målinger, som fortæller, at befolkningerne er langt mere positive og klar til at skabe handling og forandring, end vi går og forestiller os. Den danske befolkning er KLAR, men det er jer, journalisterne, redaktørerne og nyhedscheferne i medierne – og derfor også politikerne – der endnu ikke har forstået, at dette rent faktisk er tilfældet, og derfor bremser processen med at få omstillet samfundet til vedvarende energikilder og et lavere energiforbrug.”

 

Mediernes ansvar

I deres videre drøftelse forsøgte de at få nyhedscheferne til at erkende den rolle, som medierne kunne spille for denne grønne omstilling. Da daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen i sin tid gjorde det til en vision at Danmark skulle være fri af olie, gas og kul i år 2050, så var det samtidig vel vidende, at ingen på daværende tidspunkt stod med en endelig plan for, hvordan denne vision kunne opnås. Det første spæde skridt i retning af at tilvejebringe viden om mulighederne var nedsættelsen af en Klimakommission, og den konkluderede efter moden overvejelse, at en række teknologiske fremskridt i kombination med forskellige adfærdsændringer ville være en forudsætning for at nå målet.

Selvom der er gået mere end et halvt årti siden da, er situationen stadig den samme: udfordringen med at få bremset drivhusgasserne er så omfattende, at den får svært ved at kunne lade sig gøre, med mindre medierne også gør brug af deres indflydelse og fremmer sagen. At undlade at fremme den grønne dagsorden, eller måske direkte – bevidst eller ubevidst – at lægge en barriere for den, vil udskyde processen med nogle skæbnesvangre år, der så kaster os ud over den kant, hvor klodens klimasystem tipper og risikerer at gå amok, fordi eksempelvis tundraen smelter og frigør voldsomme mængder drivhusgasser. Vi har ikke længere nogen tid at løbe på.

Hos begge nyhedschefer var der som udgangspunkt en anerkendelse af, at der blandt det absolutte flertal af verdens klimaforskere er konsensus om, at stigningen af CO2-koncentrationen i atmosfæren og den deraf følgende globale opvarmning er menneskeskabt. Begge følte sig dog ikke overbevist om, hvorvidt vi endnu har den fulde og korrekte forståelse af konsekvenserne af den globale opvarmning, “og selv hvis vi havde, så er vores ideer til at løse klimakrisen jo fortsat noget, der debatteres vidt og bredt,” mente Ulrik Haagerup.

Denne i øvrigt meget udbredte opfattelse kunne de to klimabrevskrivere nikke genkendende til, men de fastholdt, at man som public service broadcaster har et særligt samfundsmæssigt ansvar for – og også økonomisk mulighed for – at sikre, at denne debat gives de bedst mulige rammer. Alene det at få italesat den usikkerhed, der endnu er omkring konsekvenserne af global opvarmning og de energipolitiske løsningsmodeller, er afgørende for at få skubbet til udviklingen. At Danmark skal være fossilfri om 37 år er jo en officiel og overordnet politisk beslutning, som det er svært at forstå, at DR og TV2 som statsfinansierede medier ikke skulle være med til at gøre til virkelighed. Eksempelvis kunne de jo begynde at afkræve politikerne svar på, hvordan vi når målet.

 

‘DR Klima’ – hvorfor ikke?

Mod slutningen af samtalen forsøger Larsen og Herbener at presse på for konkrete initiativer:

“Hvorfor laver I ikke en klima-kanal?”

“Eller hvorfor laver I ikke et dagligt 20-30 minutters program a lá ‘Kulturen på News’? – det ville I vores optik være dét niveau, som ville være passende, emnets væsentlighed taget i betragtning.”

Begge nyhedschefer svarer, at de anerkender de to fremmødtes engagement for sagen, men at oprette en klimakanal eller etablere et dagligt program dog næppe vil komme på tale.

Ingen af cheferne vil forpligte sig til at love noget konkret. Altså ingen målbare målsætninger eller tydelig og nedskrevet policy på området. Ingen lovning på ekstra tid på skærmen eller i radioen. Ingen lovning på ekstra mandskabstimer eller ekstrabevillinger i budgettet målt i kroner og ører.

Ulrik Haagerup bedyrer dog, at DR i sommerferien faktisk ville fokusere ekstra på klimaet i Horisont og i reportageforløb i Radioavisen, TV-Avisen og 21 Søndag. Men eftersom folk ifølge seermålingerne jo stort set holder op med at se tv netop i sommerferien er det en meget tyndbenet satsning på klimaområdet.

Larsen og Herbener understreger på det kraftigste, at et korterevarende fokus på sagen ligger meget langt fra det ambitionsniveau, som klima-sagen kræver, og at de efterlyser langt mere konkrete tiltag og især en mere langsigtet fokus på sagen. Haagerup bedyrer dog, at han vil tage deres betragtninger og ideer med videre i sit bagland.

Michael Dyrby nævner, at TV2 tidligere har kørt programmet ‘Kampen om klimaet’, og at man måske kunne forestille sig et lignende program engang i fremtiden. Samtidig beskriver han klima-sagen som en ganske omfattende og til tider særdeles kompleks journalistisk udfordring. “Derfor kunne det nok være nødvendigt at opkvalificere nogle af stationens journalister på emnet for at få løftet det journalistiske niveau, eksempelvis ved at få klarlagt, hvordan klimasituationen er og hvor de væsentlige og gode historier er,” siger nyhedschefen, og de to repræsentanter for 1.134 klima-bekymrede danskere forlader opløftet TV2-mødet med en aftale om, at de i den kommende tid skal hjælpe med til at sikre, at journalisterne bliver klædt bedre på til emnet.

 

Næste skridt: En klima-demonstration?

“Møderne er overstået. Vi har gjort hvad vi kunne. Nu ved vi, at det ikke står klart for dem, hvor vigtigt dette er – eller at de i det mindste pt. ikke har beføjelserne eller pengene til handle i overensstemmelse hermed. På vejen hjem drøftede vi hvilke muligheder vi kunne gøre brug af for at få klima-sagen endnu højere op på mediernes dagsorden.

Måske vi skal forbi Christiansborg og have indføjet i selve public service kontrakten, at de to mediehuset specifikt skal dække klimaemnet mere og bedre. Det kunne formuleres som, at de skal dække emner, som er relevante for at sikre livsvilkårene for kommende generationer.

Alternativt kunne vi overveje, om vi bliver nødt til at holde en stor klima-demonstration uden for DRs eller TV2s hovedkontor, hvor alle deltagere danser nøgne rundt med påskriften ‘Hjælp klimaet’ og ‘Klimadækning nu!’ på baller og bryst. Hen over sommeren vælger vi dog at være optimistiske omkring de udmeldinger, vi har fået. I hvert fald vil vi holde de to nyhedschefer op på de – omend beskedne – løfter de har givet os,” skrev Thomas Meinert Larsen i en e-mail den 10. juni 2013.

 

Læs mere på www.klimaforandring.info

og www.facebook.com/klimaforandring

 

 

 

Det kræver Klimabevægelsen af DR og TV2

DR skal have en skreven klima-policy, for hvad man vil gøre for at dække klimaområdet bedre – og som beskriver:

• HVORFOR man vil gøre det

• HVOR MANGE MIDLER man har sat af til det i 2014

• HVAD man konkret igangsætter af tiltag hhv på tv, i radioen og på nettet (eksempelvis på dr.dk/klima)

• HVILKEN rolle DR ønsker at spille på dette område i forhold til befolkningen og politikerne

• HVORNÅR de enkelte punkter i policy’en forventes at implementeres

 

Eksempler på savnede historier i DR og TV2:
• Hvad koster det vores samfund at lave den grønne omstilling? Hvad koster alternativet?
• Hvor er landvindingerne og banebrydende fremskridt indenfor vedvarende og grøn energi?
• Hvad er prisen på vedvarende energi? Hvornår bliver vedvarende energi billigere end fossiler? Hvad kan fremme det?
• DK skal være fossilfri i 2050. Hvad er de andre landes planer? Hvad gør EU, Kina og USA?
• Hvornår kan vedvarende energi lagres? Hvad er seneste nyt?
• Kan vi lave gas eller brint ud fra vedvarende energi, som vi kan køre vores biler med?
• Hvordan ser næste generation elbiler ud? Hvad koster de?
• Hjælper skifergas med til at gøre Danmark fossilfrit?
• Hvad er cradle-to-cradle? Hvad er status globalt?
• Bliver befolkningen i byerne sundere når færre kører i benzin-biler?
• Hvad kan jeg selv gøre for den grønne omstilling?
• Hvilke pensionsfonde investerer aktivt i den grønne omstilling?
• Hvilke politikere går aktivt ind for mærkesager på klima- og energiområdet? Hvorfor?


Nøgleindikatorer for global opvarmning og dets konsekvenser

Nutidige tal, fakta og konsekvenser, som skal formidles og forklares:

• CO2-koncentrationen i atmosfæren: (400 ppm og støt stigende)
• Global temperaturstigning – hvor meget er atmosfære-temperaturen steget? (0,8 grader)
• Antal og intensitet af ekstreme vejrfænomener knyttet til global opvarmning (tørke, orkaner, oversvømmelser, ekstrem afsmeltning af iskapperne)
• Antal mennesker evakueret på grund af ekstreme vejrfænomener (31 millioner i 2012)
• Antal mennesker døde pga. ekstreme vejrfænomener
• Udgifter knyttet til ekstreme vejrfænomener (forsikringsudgifter, offentlige udgifter)
• Tab af biodiversitet pga. klimaforandringer

Økonomi og politiske nøgletal, som skal formidles og forklares:
• Hvor meget støtter staten udvinding af fossile brændsler / investering i vedvarende energi?
• Hvor meget investeres i øjeblikket i Danmark i udvinding af fossile brændsler?
• Hvor meget investeres i produktion af / forskning i / udvikling af vedvarende energi?

 

Formidling af fremtidsscenarier
• Vandstigninger pga. issmeltning, havnebyer og øer oversvømmes
• Drikkevandsmangel pga. saltvand i grundvandet og floder som tørrer ind
• Fødevaremangel på grund af ødelagt høst og landbrug, som må opgives
• Sammenbrud i finanssektoren når kulboblen brister
• Krig á la Syrien om ressourcer

 

Formidling af ting, vi gerne vil ændre på

Status og prognoser: hvordan går det?
• CO2-udledning
• Udledning af andre drivhusgasser
• Afbrænding (og udvinding) af fossile brændsler
• Opsætning af vedvarende energi
• Ambitiøse klimapolitikker/love (“100% vedvarende energi”-strategier)
• Øget energi-effektivitet, energibevidsthed
• Forbrugsvane-ændringer

 

What’s in it for me?
• Hvordan kan jeg spare/tjene penge? (energi-renovering, solceller, vindmøller)
• Hvordan får jeg bedre indeklima? (energi-renovering)
• Hvordan får vi mindre luftforurening? (elbiler, letbaner, cyklisme)
• Hvordan får vi mere sundhed og mindre sygelighed? (cyklisme, fødevarefællesskaber)
• Hvad kan jeg gøre, hvis jeg vil gøre noget for klimaet?
• Hvilke gode klimaspil findes der, som jeg kan give mine børn?

etc

 

Kommentarer til ovenstående